People & Performance
Job & Career

Seniorkonsulent med kant og kompetencer

Rekruttering og udvælgelse – til vores nye kontor i Flensborg

Konsulent af den tunge kaliber til at drive salg og proces
People & Performance arbejder med rekruttering, outplacement og leder-, strategi- og forretningsudvikling – alt sammen for at sikre, skabe og udvikle performance. På ovennævnte felter fylder vi vores værktøjskasser med egne processer og værktøjer, som sikrer, at vi leverer praktisk anvendelige løsninger til vores kunder – nationale som internationale. Vi går til biddet, stiller de udfordrende spørgsmål, skræddersyr og kører professionelle processer, som sikrer høj kvalitet – hver gang.

Fra vores kontor i Flensborg skal du være med til at drive vores rekrutterings- og udvælgelsesforretning i Sønderjylland og i Nordtyskland. Du får ansvar for hele processer og skal dermed bidrage til både salget og gennemførelsen af opgaverne, men har selvfølgelig et velfungerende administrativt apparat og dygtige konsulenter i ryggen – og fra dag et mindst én stor account i området.

Stærk konsulent med navn og netværk
Du har kendskab til rekruttering og udvælgelse samt en bredt funderet forretningsviden – strategisk som operationelt. Din erfaring kan du have hentet i en specialist- eller lederrolle i en større virksomhed, men du skal under alle omstændigheder også have prøvet kræfter med konsulentbranchen og dermed den kommercielle side af vores virkelighed, eventuelt som selvstændig.  Du kan begå dig flydende på tysk og dansk. 

Du har i dag et godt navn og ditto netværk – men er måske i den forkerte organisation. Hos os får du chancen for at præge en ung, ambitiøs og topmotiveret konsulentvirksomhed, som til gengæld kan tilbyde dig plads og indflydelse. Du er udadvendt, empatisk, uhøjtidelig og ambitiøs, og så er du knalddygtig og parat til at dele ud af din viden. Hos os lytter og lærer vi nemlig gerne – men vi forventer også, at du selv er indstillet på at udvikle dig sammen med os. Det er den holdning, der ligger bag vores succes.

Vækstvirksomhed, der vil videre
Vi har haft vokseværk, siden vi blev etableret i 2005. Og vi har fortsat fokus på vækst og udvikling af vores forretning. Vi tror på, at handling, nyorientering og tårnhøj kvalitet er nøgleord for de virksomheder, der klarer sig godt, og den medicin tager vi selv. Vores omsætning er stigende, så vi gør det rigtige – med de rigtige – og vi glæder os til at få dig ombord. Mød os på pphr.dk. 

Ansøgning og CV
Kontakt direktør Niels Prehn på tlf. 3028 8730 eller np@pphr.dk, hvis du ønsker mere information om stillingen. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit CV. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Stilling

Seniorkonsulent med kant og kompetencer

Publiceringsdato

06-01-2012

Virksomhed

People & Performance A/S

Arbejdssted

Flensborg

Website

www.pphr.dk

Kontakt

Direktør Niels Prehn
Tlf.: + 45 3028 8730