Af Mogens Fog, seniorkonsulent, People & Performance A/S
Under udviklingskurser skabes læringsbilleder for deltageren – jo skarpere billeder jo bedre afsæt for læring og adfærdsændringer efter kurset. Så hvordan gøres læringsbillederne skarpe for hver deltager, der kommer med hver sit mindset? Læringsspil er svaret i min bog.
Jeg har som konsulent brugt spil inden for projektledelse og -styring, forandringsledelse samt prioritering og strategi som det aktive alternativ til den traditionelle workshop.
Min oplevelse er, at deltagerne bliver motiveret af den umiddelbare konsekvens af deres valgte handlinger, der er kernen i læringsspil. Deltageren skal analysere situationen, skabe sig et overblik og sammen med en gruppe træffe de rigtige valg for at få succes i spillet.
Det er en træningsbane, så deltagernes valg giver forståelse for de mekanismer, de møder i den virkelige verden – deltagerne kommer altså på forkant med de beslutninger, som de skal hjem og træffe og eksekvere i egen organisation.
For mere information om læringsspil og scenarier kontakt Mogens Fog.