Af Mogens Fog, seniorkonsulent, People & Performance A/S
Projektorganisationer vinder stadig mere indpas som organisationsform og som måde at drive forretning på. Det stiller store krav til medarbejdere og projektledere. De skal være fleksible, have overblik over mange sideløbende, igangværende aktiviteter, og de skal kunne arbejde med stramme deadlines som et vilkår.
Organisationer gearet til projekter
Oftest har virksomheder ikke en konkret projektmodel, som overordnet styringsredskab for projekterne, og derfor bliver projektledelse ofte en disciplin, der er meget personafhængig og diffus. Resultatet er, at projekterne ofte drives meget forskelligt fra start til slut, og central læring i organisationen går tabt.
For at kunne styre skal man have et mål
En anden ”lille” sideeffekt af en manglende projektmodel er, at projekterne har tendens til at fortsætte i det uendelige, eller at de risikerer at køre helt af sporet. Det skyldes, at projektet hele tiden udvikler sig, fordi det ikke er afgrænset fra start. Det handler om, at projektets mål og projektets indhold flytter sig fra, hvad der oprindeligt var udgangspunktet; at interessenter og centrale stakeholders ikke er identificeret og løbende håndteret; at roller og ansvar ikke er defineret fra start.
Projektorganisationen er en helt naturlig måde at organisere sig på. Derfor bliver projektledelse mere og mere afgørende for succes i fremtidens organisationer.
For mere information om projektledelse kontakt Mogens Fog.