Rekruttering for J. Hvidtved Larsen

03-06-2011

Af Brian Stage, direktør, J. Hvidtved Larsen A/S

Tre ord om People & Performance: Forretningsorienterede, jordnære og effektive

Vi har brugt People & Performance til rekruttering af ledere og specialister. Jeg vil beskrive vores samarbejde som ”godt og direkte”. En typisk rekrutteringsproces i samarbejde med People & Performance indledes med et møde mellem en rekrutteringskonsulent og mig, hvor vi diskuterer kandidatprofilen. Efterfølgende modtager jeg job- og stillingsbeskrivelsen – og når den er på plads, går processen i gang. People & Performance varetager alle opgaver i forbindelse med annoncering, indkaldelse og 1. interview med kandidaten. Typisk udvælger People & Performance tre kandidater til test.

Med tanke på hvad vi søger, sender konsulenten et antal kandidater videre til et kemimøde hos os. Herefter gennemfører konsulenten endnu en interviewrunde, og efter feedback af test vælger vi sammen med konsulenten den bedst egnede kandidat. Efterfølgende er det op til os at udarbejde kontrakten og varetage det videre forløb.

Jeg omtaler gerne People & Performance i mit eget netværk. En sjov historie opstod i øvrigt i forbindelse med ansættelsen af min tidligere Personal Assistant. Inden hun skulle til kemimøde hos mig i Silkeborg, ringede hun til konsulenten fra People & Performance for at spørge om min højde. – Hun ville jo ikke tage høje hæle på, hvis nu direktøren var 1,5 meter høj!

For mere information om rekruttering kontakt Niels Prehn eller Bjarne Lauridsen.