Lederudviklingsforløb - Testhuset

03-06-2011

Af Allan Tange, CEO & Partner, Testhuset

Generelt om People & Performance kan jeg sige, at jeg har oplevet dem som værende i besiddelse af spidskompetence inden for området, og at de er meget professionelle og servicemindede.

Vi kom i forbindelse med People & Performance via en af de tidligere ansatte i virksomheden, som er en del af mit netværk. Vores ønske var, at People & Performance skulle facilitere et lederudviklingsforløb, hvor vi kunne få etableret et ledelsesgrundlag og blive bevidste om vores personlige lederstil. For at få det mest optimale ud af forløbet, var det vigtigt, at vi fik en ekstern til at lede og facilitere processen. Resultatet skulle være, at vi sammen kunne blive bedre til både at forstå hinanden og til at bringe vores forskellige personligheder ind i ledelsesstilen.

Som en del af forløbet fik alle i ledergruppen udarbejdet en DiSC-profil. Disse fungerede som et fælles fundament og som starten på at opbygge en forståelse af, hvorfor vi hver især reagerer, som vi gør. Vi fik dernæst opstillet en række individuelle, konkrete mål, som vi skulle arbejde med. Ad den vej har vi fået et meget synligt resultat af, hvor og hvordan vi skulle spille hinanden bedre. For mit eget vedkommende ved jeg helt præcist, hvad man forventer af mig. Det, synes jeg, er rigtig godt, og gør mig meget bevidst om, hvad jeg kan gøre.

Det har været yderst positivt at have en person udefra til at strukturere forløbet, så alle inklusiv mig selv kunne være en del af processen. Der var ting i forløbet, som jeg selv havde set, inden vi gik i gang, men som ikke ville have haft samme effekt, hvis jeg selv havde spillet det på banen.

I fremtiden vil vi bruge DiSC-profilen i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere som baggrund for dialog og udvikling. Forløbet, vi som ledergruppe har været igennem, har helt klart vist, hvor meget man kan få ud af at have fokus på forskelligheder, så man skaber de mest optimale vilkår for fremdrift i ledergruppen og i virksomheden.

For mere information om lederudviklingsforløb kontakt Torben Nørby.