Change readiness/ Forandringsparathed

Store forandringer som fx ny strategi, ny organisation eller nye processer, vil påvirke medarbejderne og kulturen i organisationen.

Denne type af forandringer kræver en grundig forberedelse for at blive succesfuldt implementeret. Og grundig forberedelse skabes gennem indsigt i virksomhedens evne til at gennemføre de kommende forandringer.

Den grundige forberedelse kommer du et skridt nærmere ved at følge disse 3 gode råd:

1. Involvér organisationen og brug dine ambassadører

Involvér organisationen så hurtigt og så meget som muligt. Både ledere og medarbejdere ønsker som udgangspunkt at blive involverede og bidrage positivt til virksomhedens udvikling. Vi ved, at medarbejdere motiveres af at blive inviteret helt tæt på virksomhedens kerne – og jo mere håndgribelig en udfordring er, jo mere ønsker medarbejderne også at bidrage.

Ambassadører i din organisation er samtidig en stor hjælp under forandringer. I stort set alle forandringer findes der medarbejdere, der modtager forandringen med positiv indstilling – og de kan drive forandringen fremad. Så brug din organisation, og udnyt dine ambassadører. Deres ord og advokeren for forandringen er utrolig værdifuld.

2. Fortæl en forandringshistorie, som enhver kan forstå

Når leder- eller styregruppen har klargjort forandringens omfang, skal den kommunikeres til resten af virksomheden – og samtidig give mening for den enkelte medarbejder.

Her er den fuldstændige vitale faktor, at det på forhånd er afstemt, hvad og hvordan I vil kommunikere forandringen, og I skal kunne den udenad. Når det er på plads, skal I kommunikere forandringen igen og igen, hver eneste gang I får muligheden for det. Den gentagne påvirkning og forklaring af forandringen skaber tryghed, og I fremstår som en samlet enhed, der kan få organisationen igennem forandringen.

Et vigtig råd er samtidig at tale direkte til medarbejderne. I skal klart og tydeligt få kommunikeret, hvad forandring betyder for dem hver især. Forstår de deres egen situation i forandring, har de også nemmere ved at imødekomme den.

3. Imødekom reaktionerne

Mange ledere frygter reaktionen fra organisationen, når en forandring skydes i gang. Lederne frygter de kritiske og udfordrende spørgsmål, og den modstand som mange i organisationen måtte give udtryk for. Men kritiske røster hjælper dig til bedre ledelse. Uden reaktioner, positive som negative, har du ingen føling med din organisation, og du er tvunget til at lede forandringen i blinde. Pas på med at tolke kritiske spørgsmål som modstand – i langt de fleste tilfælde er det et udtryk for engagement fra en forvirret medarbejder, som har brug for at forstå forandringens vilkår.

 

Hvor forandringsparat er din virksomhed?

Tag vores Change Readiness Assesment, og bliv klogere på din egen forandringsparathed:

TEST DIN CHANGE READINESS HER