Madspildskonference 2017/ CSV/ Creating Shared Value

Miljø- og Fødevareministeriets årlige madspildskonference er netop blevet afholdt. Dagen bød på en masse forskellige og spændende oplæg fra diverse dygtige oplægsholdere, og People & Performance var med hele dagen som facilitatorer. Oplægsholderne inviterede deltagerne til at stille spørgsmål og drøfte de forskellige aspekter, de fortalte om.

Madspildskonferencen have især fokus på Creating Shared Value (CSV), der handler om, hvordan organisationer kan skabe forretning på sociale udfordringer og velfærdsproblemer. Det betyder, at konferencen ikke kun havde fokus på at give tilbage til samfundet, men gennem CSV var der fokus på, hvordan det er muligt at opbygge sin forretning på at løse velfærdsudfordringer samtidig med, at man kan generere økonomisk vækst i sin organisation. Lige netop derfor, var dagens talere også fra erhvervslivet, da de kunne give nye indsigter i, hvad virksomheder kan gøre for at mindske madspild.

Hvad er det allervigtigste virksomhederne kan gøre lige nu for at mindske madspild?

Efterfølgende spurgte vi nogle af oplægsholderne om, hvad det allervigtigste, vi kan gøre for at mindske madspild, er.

Hav et mål for, hvad I vil opnå i kampen mod madspild og lad andre se effekten af arbejdet
Quality Director Tim Smith fra Tesco, understregede vigtigheden af, at alle virksomheder sætter sig et mål for, hvad de vil opnå i kampen mod madspild. Derefter bør man finde en måde at måle, hvordan virksomhedens aktiviteter støtter dette og lave en plan for virksomhedens fremtid. Derudover er der den oplagte mulighed, at flere virksomheder begynder at offentliggøre deres resultater af denne proces, så andre kan tage ved lære af udviklingen inden for reducering af madspild. 

Nedbryd siloerne og skab fornuftige partnerskaber
Forslagene bakkes op af CEO Michiel Kernkamp fra Nestlé Nordic, som pegede på to konkrete ting, virksomheder kan gøre: ”Target – Measure – Act” og nedbrydning af siloerne. Sidstnævnte handler især om, at vi skal være bedre til at skabe fornuftige partnerskaber i kampen mod madspild.

Arbejd målrettet med interessegrupper, som har betydning for fremtidens spisevaner
Udviklingschef Johnny Ebbe Petersen fra Legro, understregede også vigtigheden af at skabe fornuftige partnerskaber og henviste til, at vi i højere grad bør arbejde med de interessegrupper, som har en betydning for madspild. Derudover kan man samarbejde med grupper, som har betydning for fremtidens spisevaner – heriblandt skolekøkkener, restauranter og storkøkkener. Det er iblandt disse grupper, der skal sættes ind for at lære fremtiden, hvad det vil sige at spise det, der bliver produceret og anvende det, vi nu engang har.

Hvad skal der til for at undgå madspild, og hvem skal gøre hvad?

Alle tre er enige om, at virksomhederne skal se indad i egen værdikæde, og kan de ændre bare ét led, så har de allerede hjulpet lidt i kampen mod madspild. Det kan derfor sagtens være små tiltag, som betyder en hel del i det store billede. Som Tim Smith (Tesco) understregede: “Look at the full supply chain you are involved with, whether you are right back at the firm or you are helping consumers with their consumption and decide where your best interventions come. In doing that, you are going to pay a contribution even when you are not looking at the entire supply chain.”

Derudover skal vi have ændret fokus på madproduktion. Lige nu producerer virksomhederne den mængde mad, som, de tror, forbrugerne har brug for. Hvad nu hvis vi i stedet undersøgte, hvordan vi får forbrugerne til at bruge det, der nu engang er? ”Make that connection, sell what we manufacturer and manufacturer what we harvest. That is an ideal world, but I think that we can all make small steps of food utilization, and then use that data transparency to increase utilization. It can be small things like the stickers on the shelf. In the bigger scheme that means being more transparent about data and working together in partnerships to solve this major issue of the underutilization of food – let’s just utilize what we have.”, som Michiel Kernkamp (Nestlé Nordic) sagde.

Alle disse er aspekter er noget, som du i din virksomhed kan overveje for at hjælpe til i kampen mod madspild. Så start i dag, og find ud af, hvad der er relevant for din virksomhed at gøre. Vi håber, dette indlæg har givet et indblik i nogle af de aspekter, der blev drøftet til madspildskonference samt givet et par ideer til, hvad man som virksomhed kan gøre eller være opmærksom på.