Talentprogrammer/ Talent Management

En artikel fra Jyllands-Posten den 18. marts 2015 fortæller at flere store virksomheder som fx Arla, Danfoss og TDC har ambitioner om, at mellem 60-70 procent af lederne skal rekrutteres og oplæres internt. Egne talentprogrammer skal således være fødekæden for morgendagens chefer.
Udvikling af egne ledere giver talenter, der er "tatoveret på sjælen af virksomhedskulturen", mener Professor Henrik Holt Larsen fra Copenhagen Business School. Og flere, som arbejder med lederudvikling i erhvervslivet, peger på, at den interne rekruttering har fået øget opmærksomhed i de fleste større danske virksomheder."Lederudvikling er blevet mere strategisk. Traineeprogrammer ser ud til at blive en endnu stærkere karrierevej og rekrutteringskanal i erhvervslivet. Kravet er dog bare samtidig, at de skal være på højt niveau. Ellers skifter toptalenterne hurtigt til andre og måske mere interessante muligheder," fastslår direktør Torben Nørby fra People & Performance i artiklen.

Klik her for at læse artiklen Virksomheder satser på egne talenter i sin fulde længde.