Forretningsområde / Leadership Development

Branche /

Med 38 forskellige nationaliteter og 2 grundlæggende forskellige virksomhedskulturer havde MVOW brug for et skræddersyet ledertræningsforløb, der kunne skabe samhørighed, en fælles værktøjskasse og ikke mindst et fælles sprog.

En forudsætning for en sund og driftig virksomhedskultur er en solid strategi, og det var netop, hvad ledelsen i MHI Vestas Offshore Wind (MVOW) prioriterede at få udarbejdet, da Vestas og Mitsubishi i 2014 lavede en joint venture og etablerede virksomheden, som leverer nogle af markedets fremmeste havvindmøller. 

”Vi besluttede ret hurtigt, at ledertræning skulle være en hjørnesten i vores strategi – både i forhold til at nå vores forretningsmæssige mål, men også i forhold til at skabe og bære en kultur, hvor vi bruger de samme værktøjer og har et fælles sprog i virksomheden,” siger Stine Würtz Jepsen, Vice President HR & HSE i MVOW.

 

 

 

Ledelse skal trænes

I fusionsprocesser er der typisk fokus på de kvantificérbare og ”hårde” parametre, og strategiformulering og målopsætning vil ofte blive prioriteret. Det indebærer en risiko for, at blødere områder som kulturforskelle og ledelsesstile og -traditioner kommer i anden række – uagtet at det kan give forretningskritiske udfordringer.

”Den hardcore del af strategiarbejdet kan man tale sig igennem, men når det kommer til ledelsesstile og -traditioner, skal det trænes. Da vi skulle finde en leverandør og samarbejdspartner i forhold til ledertræningen, var det afgørende, at træningen blev forankret i vores strategi, og at vi kunne få trænet vores ledere på forskellige niveauer og på forskellige funktionelle områder. Så vi gik efter en løsning med skræddersyede træningsforløb, som samtidig giver vores ledere en fælles værktøjskasse og et fælles sprog, og det kan vi få hos People & Performance,” siger Stine Würtz Jepsen.

Det forløb, People & Performance hjalp MVOW med at gennemføre, tog udgangspunkt i en behovsafdækning, hvor 15 chefer på forskelligt organisatorisk niveau leverede input til udfordringerne her og nu, hvilket gav People & Performance et unikt indblik i hverdagen, kulturen og de aktuelle udfordringer, som naturligt blev omdrejningspunktet i lederprogrammet. Udover et konkret lederudviklingsforløb omfatter leverancen også ledermålinger. Målingerne har til formål at levere et ”her og nu- billede at den enkelte leders oplevede adfærd i organisationen - et unikt værktøj til personlig udvikling. Alt sammen med fokus på, at ledelsesadfærden understøtter MVOW’s strategiske ambition.

 

38 nationaliteter – én virksomhedskultur

Der er på alle måder langt fra MVOW’s bygninger i det nordlige Aarhus til Japan, men det er ikke kun den dansk-japanske kulturvirkelighed, der skal tages højde for. MVOW har 38 forskellige nationaliteter på lønningslisten, og det er et væsentligt parameter at tage i betragtning, når organisationens ledere skal trænes. 

”Da vi lavede samarbejdet med People & Performance var det udslagsgivende, at de havde erfaringer med at arbejde i større og internationale organisationer. Det, at være en international virksomhed og skulle tage højde for så mange forskellige menneskers kulturelle baggrund skal tænkes ind i ledertræningen, så alle står tilbage med en følelse af, at forløbet har været vedrørende og relevant og har gjort en forskel for hver især,” siger Stine Würtz Jepsen, der mener, at koblingen mellem strategien og dagligdagen har været af afgørende betydning.

”Trænerne fra People & Performance er enormt dygtige til at sikre, at lederne får taget deres dagligdag med ind i træningslokalet, så de arbejder med de konkrete ting, der rører sig i hverdagen. Dermed bliver de problemstillinger og dilemmaer, som findes i vores såvel som i alle andre organisationer, sat i spil, og ledertræningen bliver en enabler i vores strategiarbejde,” siger Stine Würtz Jepsen.

 

testimonial_headshot.jpg

People & Performance er enormt dygtige til at sikre, at lederne får taget deres dagligdag med ind i træningslokalet, så de arbejder med de konkrete ting, der rører sig i hverdagen. Dermed bliver de problemstillinger og dilemmaer, som findes i vores såvel som i alle andre organisationer, sat i spil, og ledertræningen bliver en enabler i vores strategiarbejde.

Stine Würtz Jepsen, Vice President HR & HSE i MHI Vestas Offshore Wind