MEQU

Mar 15, 2022

Peter Skade blev ansat som Global Sales Director i MEQU under Coronapandemien. For at give ham det bedst mulige afsæt og sikre en god onboarding- og integrationsproces deltog han i Performance Acceleration-forløbet, der er designet af People & Performance og faciliteret af partner Anni Vind Frandsen.

Helt kort fortalt, er Performance Acceleration et forløb med en række møder, hvor der er forskellige områder, der bliver dækket i løbet af de første måneder som leder i en ny virksomhed. Hele formålet er at forkorte tiden mellem ansættelse og fuld performance i den nye rolle samt forhøje den nye leders succesrate.

Fleksibelt forløb

Selvom der fra starten er lagt en køreplan for processens indhold og emner, oplevede Peter Skade hurtigt, at møderne blev formet efter hans specifikke behov.

”Vi fulgte ikke forløbet slavisk, men valgte i stedet at tage udgangspunkt i mit personlige lederskab og nogle værktøjer, der var relevante for min situation i en mindre scale-up virksomhed. Vi satte konkret fokus på teammøder, mit samarbejde med ejeren af MEQU, og hvordan vi sammen kunne arbejde med og forbedre vores fælles lederskab. Det gav rigtig god mening for mig, og den gennemgående fleksibilitet har været et stort plus for mig,” siger Peter Skade.

Værktøjerne bliver brugt

Under Performance Acceleration-forløbet blev Peter Skade bl.a. introduceret til et ledelsesværktøj, der hjalp ham med at skabe klarhed omkring virksomhedens mål, balancen mellem alignment og autonomi og graden af commitment i organisationen. Og særligt dét værktøj har været brugt aktivt efterfølgende.

”Det har fungeret som en god, relevant ramme for mig. Først i forhold til mig selv, men efterfølgende også til at identificere og italesætte nogle af de udfordringer, der var i teamet, så vi på bedst mulig vis kunne løse dem. Derfor har jeg lavet teammøder, hvor vi har arbejdet med de forskellige elementer – noget, vi faktisk stadig arbejder med. Det har fungeret rigtig godt for mig som brugbart værktøj, og mine medarbejdere har også sat stor pris på, at værktøjet er så relaterbart i deres eget arbejde. Så selvom det egentlig var møntet på mig, har det givet god værdi for flere personer,” siger Peter Skade.

SEE OUR BLOGS AND LEARN MORE

Our blog