Virksomhed: Linco Food Systems / Arbejdssted: Århus

Head of Spare Parts

Er du en stærk operationel leder, som kan udvikle, effektivisere og drive en succesfuld global Spare Parts afdeling, hvor der i høj grad er fokus på kundeservice? Vil du gerne have en strategisk vigtig nøgleposition i en virksomhed i global vækst? Så er du muligvis den Head of Spare Parts, vi søger til LINCO Food Systems med base i Aarhus området.
 
Sikre at målsætningerne for indtjening nås via effektive processer 
Med reference til CSO, Director of Sales bliver det din opgave at sikre, at LINCO Food Systems Spare Parts’ aktiviteter planlægges, struktureres og gennemføres, således at kunderne og samarbejdspartnere fortsat får en professional behandling, og at målsætningerne inden for indtjening og omsætning nås. De centrale opgaver består i at: 
 
  • Lede og koordinere arbejdet i Spare Parts afdelingen, herunder ressourceoptimering og effektivisering
  • Sikre et stærkt samarbejde til eksterne kunder, herunder distributører, såvel som interne stakeholders, såsom indkøb og produktion
  • Få styr på ”basis” og stabilisere dit forretningsområde understøttet af stærke processer og systemer
  • Sikre overholdelse af vedtagne salgs- og omkostningsbudgetter, tids- og aktivitetsplaner
  • Ansvarlig for implementering af strategier og koncepter inden for reservedelssalg
  • Sikre stærkt samarbejde til øvrige afdelinger – tværorganisatorisk 
 
Du får reference for et kompetent og velfungerende team på 8 medarbejdere, der hovedsageligt består af ordrebehandlere. Du kommer til at bidrage til at realisere og styrke kundetilfredsheden, salgsmål, udvikle området og herved bidrage afgørende til virksomhedens fortsatte vækst. Du kan forvente ca. 25-35 rejsedage årligt. 
 
Kundeorienteret spillende træner med international erfaring 
Du har en teknisk uddannelsesmæssig baggrund, eventuelt kombineret med en kommerciel uddannelse eller omvendt. Det afgørende vil dog være solid ledelsesmæssig erfaring, teknisk forståelse og stærkt kundefokus samt erfaring med stakeholder management på tværs af værdikæden. Du nyder at være hands-on og agere spillende træner og samtidig udvikle og opbygge stærke interne processer med henblik på effektivisering. Endvidere har du arbejdet med internationale kunder og forstår dermed at håndtere kulturelle forskelle. Du er en synlig, løsningsorienteret leder, der ikke er bange for at gå forrest og vise vejen. Ydermere har du en god ”sense of urgency” og formår med dit drive og vedholdenhed at hjælpe kunderne både i salgsprocessen, og når kritiske situationer opstår. Som person er du selvkørende, struktureret, navigerer godt i et hektisk miljø og har god procesforståelse. Du hviler i dig selv, fremstår robust og evner med din personlige modenhed at lede dit team. Du kan arbejde i ERP-systemer, gerne SAP, og du begår dig flydende på engelsk i skrift og tale.  
 
Udvikling af forretningsområde med stort potentiale 
Du får ansvaret for en tredjedel af virksomhedens omsætning og ser ind i et forretningsområde, som vækster globalt og har stor strategisk betydning for og indflydelse på virksomhedens resultater. Du får mulighed for at  
præge stillingens indhold og selvstændigt gøre en forskel. Med de rette indsatser og resultater er der gode udviklingsmuligheder at hente i en virksomhed, der vækster samt ser ind i et attraktivt marked globalt.  
 
Send dit cv 
Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Jesper Dambo på tlf. +45 5215 9732 (i uge 29 samt igen fra uge 31). Send dit cv via linket her på siden. Vi vurderer cv’er løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.  
ansøg
TILMELD JOBAGENT

Ved at tilmelde dig vores jobagent modtager du en email, når vi publicerer en ny stilling, der passer til dig.

Tilmeld dig her

Om virksomheden

Om vores kunde
LINCO Food Systems A/S er en del af BAADER Gruppen, som er en af verdens førende producenter af procesudstyr til fjerkræ- og fiskeindustrien med over 1100 ansatte i hele verden. LINCO Food Systems A/S udvikler maskiner, systemer og fuldautomatiske procesløsninger til slagtning, opskæring og pakning af fjerkræ.

LINCO Food Systems A/S i Trige ved Aarhus er BAADER Gruppens hovedcenter i forhold til fjerkræindustrien. Virksomheden udvikler, producerer og sælger maskiner og komplette anlæg og har en global eksportandel på 95-99 % til mere end 80 lande. Virksomheden beskæftiger ca. 500 medarbejdere fordelt på 2 fabrikker i Danmark (heraf ca. 350 medarbejdere), 1 i Holland og 1 i USA og er i øvrigt repræsenteret i hele verden med lokale salgskontorer, distributører og agenter med ni datterselskaber.