Virksomhed: Egholm A/S / Arbejdssted: Lemvig

Salgsdirektør

 
 
Vil du gerne eje den kommercielle strategi for et markedsledende produkt i et europæisk marked med stort potentiale? Har du erfaring med internationalt projektsalg via forhandlere, og forstår du at skabe et stærkt samarbejde internt over hele værdikæden? Så har vi det helt rigtige job til dig hos Egholm med base i Lemvig. 
 
Sætte klar salgsstrategisk retning via struktur og målrettede marketingindsatser 
Du vil indgå som medlem i direktionen med reference til den adm. direktør og få ansvaret for en salgs- og marketingorganisation bestående af ti dygtige kolleger, hvoraf du vil have to salgschefer for hhv. Norden og DACH-landene samt en marketingansvarlig i direkte reference. Samtidig vil du selv være salgsansvarlig for det øvrige europæiske marked. Du får primært til ansvar, at skulle lede salgs- og marketingsfunktionen samt systematisk udvikle projektmarkedet gennem forhandlere og derigennem åbne døre til nye markeder. Gennem stærkt lederskab skal du sikre, at virksomheden bliver endnu mere synlig i markederne og opnår en stærkere position, ligesom du skal skabe grundlag for, at virksomheden har en stabil pipeline flere år frem i tiden. Øvrige centrale opgaver knytter sig til følgende: 
  • Udvikling af salgsstrategi og -indsatser samt organisering af samme 
  • Sikre udvikling af eksisterende såvel som nye geografiske markeder 
  • Udvikle og implementere relevante salgsværktøjer 
  • Fastlægge salgsbudgetter i samarbejde med eget team 
  • Ansvarlig for strategisk marketing   
Du får mulighed for at præge stillingens indhold og selvstændigt gøre en forskel i virksomheden. Det er en unik mulighed for at indgå i et sammenhold i en ejerleddet virksomhed, der er markedsledende i sin niche og drevet i en åben og tilgængelig ånd, hvor et ord er et ord og ordentlighed har stor betydning. Som en del af ledergruppen, og i samspil med bestyrelsen, kommer du til at tegne den øverste ledelse og udviklingen af virksomheden. Du kan forvente 50-60 rejsedage årligt i Europa. 
 
International kommerciel leder med erfaring fra projektsalg gennem forhandlere 
Du har formentlig en kommerciel uddannelse. Vigtigst er, at du er stærkt kommercielt tænkende og har de nødvendige værktøjer til at kunne drive det strategiske salg til nye højder. Du har solid erfaring med internationalt BtB projektsalg, og du forstår relationssalg, ligesom du har erfaring med strategisk markedsføring og direktionsarbejde. Din faglige viden giver dig en dyb forståelse for værdikæden i en produktionsvirksomhed, og som leder er du coachende, involverende, støttende og motiverende. Du arbejder proaktivt, struktureret og løsningsorienteret, og endelig har du gode forhandlingsevner. Dette, kombineret med din faglige viden, gør dig til en efterspurgt sparringspartner, både blandt lederkolleger og medarbejdere. Du er struktureret, analytisk og bevæger dig naturligt fra ledergruppemøder til maskinrummet. Engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau er et krav, og behersker du tysk og/eller fransk er det absolut en fordel.  
  
Send dit cv 
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Recruitment Jesper Dambo fra People & Performance på tlf. 5215 9732. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt. 
 
 
 
ansøg
TILMELD JOBAGENT

Ved at tilmelde dig vores jobagent modtager du en email, når vi publicerer en ny stilling, der passer til dig.

Tilmeld dig her

Jesper Dambo

Manager, Recruitment
jd@pphr.dk / +45 5215 9732

Share:  

Om virksomheden

Egholm udvikler, producerer og sælger løsninger, hvor en basismaskine kan løse kunders behov for renholdelse og vedligeholdelse af udendørsarealer som fortove, offentlige pladser, græsarealer og parker – 365 dage om året. Kaj og Jens Chr. Egholm solgte i 2010 deres livsværk Egholm Maskinfabrik til Nilfisk. Nu har de to brødre købt virksomheden tilbage, idet Nilfisk ikke har ønsket at videreføre Outdoor forretningen. Egholm vil derfor fremadrettet igen være en selvstændig virksomhed, som udelukkende er fokuseret på at udvikle, fremstille og sælge maskiner til rengøring af udendørsarealer. Egholm beskæftiger ca. 85 medarbejdere med hovedkontor i Lemvig.