08/11/2023

Løft af kompetenceniveau hos Elopak: Tilpasset ledertræning, der højner lederevner og skaber effektive teams

Tidligere hjalp People & Performance Elopak med at styrke lederansvar. Nu har samarbejdet fokus på træning af mellemledere.

Vil du vide mere?

Mads Kamp

Mads Kamp

Director

mk@pphr.com

+45 2922 0274

Se profil

Elopak er en global virksomhed med hovedkontor i Oslo, Norge. Den har over 2500 medarbejdere og er en førende global leverandør af kartonemballage og påfyldningsudstyr. Virksomheden producerer bæredygtige, genanvendelige og vedvarende materialer for at levere innovative emballageløsninger, såsom kartoner til drikkevarer og vaskemidler.

Tidligere har People & Performance hjulpet Elopak med at styrke lederne i deres forpligtelser til, hvad man som leder skal tage ansvar for. Nu har People & Performance indgået et nyt samarbejde med Elopak for at træne virksomhedens mellemledere

“Vi har nogle promises, som er forankret i adfærd, og som People & Performance tidligere har hjulpet os med at udvikle. Disse promises er ’empower’, ‘unite’ og ‘accelerate’. Lederne har derigennem fået nogle værdier, de kan anvende i deres lederskab i hverdagen.” siger Almedina B. Jahre, Group Director Talent Management i Elopak.

Et samarbejde, der løfter kompetencer

Det efterfølgende samarbejde blev indledt i oktober 2022 med Mads Kamp, Director i People & Performance, som facilitator. Samarbejdet udsprang af et behov for at klæde Elopaks nye eller mindre erfarne mellemledere på med de nødvendige kompetencer til effektivt at kunne varetage deres ledelsesopgaver.

“Det har handlet om at løfte kompetenceniveauet for vores mellemledere til et niveau, hvor de formår at lede deres teams på en effektiv måde. Vi har en ambition om, at vi skal blive gode til at implementere de strategiske mål, vi sætter. Dette giver dem en forståelse for, hvad effektivt lederskab er, så vi får teams, der er effektive og professionelle og som arbejder så smart som muligt.”, lyder det fra Almedina B. Jahre, som tilføjer:

”Vi værdsætter det høje niveau og den måde, programmet er struktureret på, som tager højde for grundlæggende færdigheder i selvledelse, teamledelse og forretningsledelse. Dette gøres gennem opgaver, refleksioner og læringsgrupper – både virtuelt og face2face.”

Klare fordele ved et samarbejde med People & Performance

Samarbejdet mellem Elopak og People & Performance er en dynamisk proces, som giver mulighed for at udforme træningsindhold, der er skræddersyet til Elopaks udviklingsmuligheder. People & Performance leverer derfor tilpassede værktøjer, der både på kort og på lang sigt kan anvendes og implementeres:

“Vi er meget tilfredse med samarbejdet, og vores ledere har også givet positive tilbagemeldinger. De tager praktiske værktøjer med hjem fra træningen og dette har en mærkbar effekt på deres arbejde.” Yderligere udtaler Almedina B. Jahre sig om nogle af de fordele, som et samarbejde med People & Performance fører med sig:

”En key benefit, ud over den træning vi får leveret og som vi er positivt tilfredse med, er en meget erfaren facilitator med massere af praktisk erfaring. Han kan bruge denne erfaring til at tydeliggøre, hvordan visse værktøjer fungerer i praksis. Han har en naturlig autoritet, som gør, at vores medarbejdere lytter, og det er vi meget tilfredse med”, siger Almedina B. Jahre om samarbejdet med People & Performance og Mads Kamp som facilitator.

GET INSPIRED AND IMPROVE YOUR KNOWLEDGE!

Our blog